Generelt om akselkoblinger

Vi forhandler et bredt sortiment af koblinger til den danske industri. Koblingerne kommer fra førende europæiske leverandører, herunder b.la. Vulkan, KBK, ESCO, HUCO, Flender, Compomac og Ortlinghaus.

Hvad er en akselkobling og hvorfor bruger man dem?
En akselkobling er en forbindelse, der forbinder to aksler og overfører drejningsmoment mellem dem. Akselkoblinger bruges for at optage/kompensere for unøjagtigheder på akselopretning (fleksible aksel-koblinger) samt dæmpe stød og vibrationer (elastiske aksel-koblinger).

Hvor bruges akselkoblinger?
Akselkoblinger bruges som navnet indikerer steder, hvor man ønsker at overføre drejningsmoment fra én aksel til en anden. I industrien bruges akselkoblinger i et væld af maskiner og applikationer. Bl.a. findes de mellem elmotorer og pumper eller gearmotorer og tromler for at nævne nogle eksempler.

Typer af akselkoblinger
Når man taler om typer af akselkoblinger er der nogle karakteristika, som man skal være opmærksom på.

Fleksibel / Ikke fleksibel

En akselkobling siges at være fleksibel, når den kan kompensere for unøjagtigheder på akselopretninger. De fleste akselkoblinger er fleksible.

Elastiske / Vridningsstive
Koblinger som har et gummi- eller PU element involveret vil være elastiske og i stand til at dæmpe uønskede stød og vibrationer. Modsat vil vridningsstive koblinger overføre rotation kontant og uden tidsforsinkelse.

Servicefri / Servicevenlig

Ofte er værdien af det arbejde, som der kræves for at rette akslerne op høj i forhold til værdien af koblingen. Det er derfor ønskværdigt, at akselopretningen ikke kompromitteres ved servicering af koblingen. Nogle koblinger er udført sådan, at sliddele kan skiftes uden at akselopretningen påvirkes. Dem kalder vi servicevenlige.

Nogle koblinger har slet ikke sliddele, og skal derfor ikke serviceres, disse kaldes servicefri.

Enkelt- eller dobbelt kardaniske
Vi har et udvalg af dobbelt kardaniske koblinger, som har den fordel, at en radial unøjagtighed på akselopretningen gøres om til to vinkelfejl. Dette er meget nemmere at arbejde med både for koblingen selv og for de lejer som holder akslerne.

Failsafe / Ikke failsafe
Failsafe dækker over, at eventiuelle fejl på koblingen ikke forårsager unødig skade. En kobling med failsafe kompenserer automatisk i tilfælde af en fejl, hvilket medfører, at der ikke opstår et vrid og sidste ende en unødig skade.

Failsafe betyder at koblingen opretholder indgreb, selv når koblingen fejler – f.eks. hvis gummielement ødelægges og forsvinder. Dette er vigtigt f.eks. i løfteapplikationer.

Slørfri

Slør forekommer normalt i koblinger, men er uheldigt i motion-control aplikationer. Ved at vælge en slørfri kobling opnår man fuld kontrol over positionering.

Ved reverserende, pulserende eller stærkt stødende drift er slør også uheldigt, da sløret kun vil blive værre med tiden, fordi massen accelererer frit henover et slør.

Materialer
Vi forhandler koblinger som er udført i støbejern, stål og aluminium.

Hvad er vigtigt når man skal vælge kobling?
Der er nogle vigtige parametre, når man skal vælge en kobling til sin applikation.
Typisk er det drejningsmoment som skal overføres en vigtig parameter. Drejningsmomentet kan beregnes af denne formel:

9550 x KW
M2 = ——————- [Nm]
RPM

Eksempel
M2 = (7,5 kW x 9550) / 1450 rpm = 49,4 Nm
Udboring (=akseltykkelse)
Fysiske dimensioner (er der plads til koblingen?)
Karakteristika
Akselmontage
Afstand mellem akselenderne (DBSE) (kan koblingen få enderne til at mødes?)
Hastighed, RPM (Støbejern max 30 m/sek. Stål max 80 m/sek.)

Behov for hjælp?
Hvis ikke du finder den rigtige kobling til din næste applikation, eller hvis du har behov for vejledning om koblinger eller hjælp til beregning, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Gå til koblinger

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver du til tilladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statistik og Marketing